25 års jubilæum

Foreningen PlanDanmark 25 årsjubilæum

Fredag den 08. juni 2018, afholdte vi vores 25 årsjubilæum på Varna Palæet i Århus. Det blev et uforglemmelig arrangement, som alle der deltog, vil tænke tilbage på med en særlig glæde, men også med en vis stolthed over hvad vi har bedrevet i foreningen.

 

Vi har i de 25 år vi har eksisteret, bevilget over 167 millioner til projekter som har søgt om vores støtte, vi har behandlet 907 ansøgninger. Langt de fleste penge er bevilget til Landbrug og frugtavl i Danmark. Vi tror og håber på at de mange penge har gjort en forskel inden for disse erhverv. Udover at vi har brugt penge, så har vi faktisk også formået at øge vores egenkapital fra 125 millioner til 229 millioner, således at det også fremover vil være mulighed for at fortsætte med at give støtte til en stor del af de ansøgninger vi modtager.

 

I forbindelse med Foreningen PlanDanmarks 25 års jubilæum, blev PlanDanmark Prisen uddelt. Prisen, der er på kr. 25.000, blev tildelt direktør for Landbrug og Fødevarer, tidl. minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Karen Hækkerup.

Jubilæumsgaven til alle der deltog i jubilæet kom fra Glasmuseet Ebeltoft og er designet af Jean Thebault og fremstillet i samarbejde med Lou-Alexandrine Le Jolivet.

Klik for stor billede

Pressemeddelelse

© Copyright Foreningen PlanDanmark